Sildedog med marinerede sild og sennepscreme

Antal personer: 

4

Ingredienser:

  • 1-2 glas Amanda Marinerede sild i bidder
  • 2 rødløg
  • 2 dl vand
  • 2 dl sukker
  • 2 dl eddike
  • Lidt peberkorn og laurbærblade, kan udelades, men giver god smag
  • 2 store løg
  • Salt og peber
  • 2 dl hvedemel
  • Olie til stegning
  • 4 tsk. grov sennep
  • 2 dl. mayonnaise
  • 4 hotdogbrød, brioche
  • Lidt karse til pynt

Fremgangsmåde:

  • Pil rødløgene og skær i tynde ringe. Læg dem i en skål.
  • Kog en syltelage op af eddike, vand og sukker og hæld den over rødløgene. Tilføj peberkorn og laurbærblade.
  • Pilløgene og skær i tynde ringe.
  • Hældmelet på en tallerken og krydr med salt og peber.
  • Vend løgringene i melet og fritér løgringene i 1-2 min. på en pande med rigeligt olie, til de er gyldne. Lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle.
  • Bland sennep, mayonnaise samt salt og peber i en skål.
  • Varm hotdogbrødene i ovnen i ca. 3-4 min. ved 180 g varmluft eller 200 g almindelig ovn.
  • Anret afdryppede, marinerede sild i hotdogbrødene og top med syltede rødløg, friterede løg, sennepscreme og karse.
  • Velbekomme!